Steelwrist udvider tiltrotatorprogrammet med X02 til gravemaskiner op til 2,5 tons
31 maj 2022
PRESSEMEDDELELSE
Interessen for tiltrotatorer på de mindste gravemaskiner vokser globalt, og som svar introducerer Steelwrist nu den nye X02, en tiltrotator velegnet til 1,5-2,5 tons gravemaskiner. X02 er ledsaget af et komplet udvalg af arbejdsredskaber, hvilket resulterer i øget effektivitet og alsidighed, som også forvandler de mindste gravemaskiner til ægte redskabsbærere.
X02 tiltrotatoren bliver første gang vist på den svenske maskinmesse (Svenska Maskinmässan) i Stockholm i Sverige, den 2.-4. juni 2022.
Innovativt design og nem vedligeholdelse
X02 tiltrotatoren har en række innovative designløsninger og leveres med enten en Direct Fit eller en S30 top til tilslutning til gravemaskinen. I bunden af tiltrotatoren fås et S30 skifte med en hydraulisk lås. Den hydrauliske låseversion med den integrerede Front Pin Hook er formentlig den eneste tiltrotator i denne klasse, der har arbejdsredskabssikkerhed til at understøtte CE-kravene.
X02 er placeret mellem den mindste TCX tiltkobling til maskiner under 2 tons, og X04 tiltrotatoren til gravemaskiner fra 2,5 til 4 tons. Igen har fokus med X02 været på, at lave et helstøbt produkt, med det bedste styrke-vægt-forhold og lav byggehøjde.
Andre innovative designløsninger introduceret med X02 er:
- Et nyt gearkassedesign, som gør det muligt nemt at eliminere slør over tid
- Smørefri lejer for nem vedligeholdelse
- Placering af ventiler og kontrolmodul for at beskytte mod ydre skader
- Et bolt-on løfteøje eller løftekrog som ekstraudstyr på direkte monterede tiltrotatorer.
Optimeret udvalg af arbejdsredskaber
Med et komplet sæt Steelwrist S30 arbejdsredskaber til X02 tiltrotatoren, såsom sorterings-, grave-, kabel-/grave- og v-graveskovle, asfaltskærer og ripper, bliver gravemaskinen til en effektiv og alsidig redskabsholder, der kan klare alt arbejde i en bred vifte af applikationer. I efteråret 2022 tilføjes en multigrab til arbejdsredskabsudbuddet til X02. Steelwrist Multigrab har en generel grabkonstruktion og kan også bruges som tømmergrab.
“Med lanceringen af X02 fuldender vi endelig tiltrotatorprogrammet til gravemaskiner under 2,5 tons. X02 er en fantastisk kombination af innovation og robusthed, som kunderne har ventet på”, siger Stefan Stockhaus, CEO for Steelwrist AB.
For yderligere information, venligst kontakt:
Stefan Stockhaus
CEO
Steelwrist AB
[email protected]
Tel +46 709981321
Om Steelwrist
Steelwrist er en global producent af tiltrotatorer, hurtigskifte og arbejdsværktøjer til gravemaskiner med hovedsæde i Sverige. Et stigende antal kunder har værdsat et målrettet fokus på robuste og moderne produkter kombineret med hurtig service. For mere information om Steelwrist, besøg steelwrist.com.
OPEN-S STANDARD
Vi er i overensstemmelse med den åbne industristandard for fuldautomatiske hurtigskifte