Steelwrist Background
Please select market
×

Sandvik og Steelwrist annoncerer samarbejde om fuldautomatiske Open-S-værktøjsadaptere til Rammer-hamre

8 jul 2021

PRESSEMEDDELELSE

Sandvik og Steelwrist har indgået et samarbejde om fuldautomatiske arbejdsredskabsadaptere til hydrauliske hamre fra Rammer. Da den globale efterspørgsel efter fuldautomatiske koblingssystemer stiger hurtigt, vil Sandvik begynde at tilbyde Steelwrist SQ-type adapterplader direkte fra fabrikken i tredje kvartal 2021. Leveringerne fra Sandvik vil være i overensstemmelse med den globale Open-S-standard.

Sandvik er en verdensledende leverandør af udstyr og redskaber, service og tekniske løsninger til minedrift og stenudgravning inden for byggebranchen. Sandvik tilbyder et komplet sortiment af nedrivningsredskaber under mærket Rammer. De velkendte Rammer hydrauliske hamre er kraftfulde, produktive og holdbare hydrauliske redskaber, der er velegnede til maskiner i vægtklassen 0,6 til 120 ton.

Målet med samarbejdet mellem de to virksomheder er at øge produktiviteten og reducere nedetid for slutbrugere, da grænsefladen mellem hamre og adapterplade kan optimeres til ydelse og kompatibilitet.

”Rammerhamre er kendt for pålidelighed, så vi vil sikre den bedst mulige ydeevne, også når du bruger fuldautomatiske hurtigskifte. Af den grund vil vi tilbyde SQ-systemadapterkits, der er konstrueret til at passe perfekt til vores hamre. Sammen med Steelwrist vil vi sikre os, at brugen af ​​Rammer-hamre er endnu mere effektiv”, fortæller Jari Paajanen, Product Line Manager hos Sandvik Rock Processing Solutions.

Steelwrist SQ Auto Connection System værdsættes af kunder primært for den øgede sikkerhed og evne til at skifte hydraulisk drevet arbejdsredskaber på få sekunder uden at forlade kabinen. Steelwrist SQ-produkter følger den globale Open-S industristandard for fuldautomatiske skifter.

”Steelwrist SQ-produkter sammen med Rammer hydrauliske hamre skaber en perfekt kombination. Vores QPlus-teknologi muliggør højere hydrauliske flow med mindre trykfald end andre systemer på markedet. Steelwrist og Sandviks produktfordele kombineret vil helt sikkert blive værdsat af vores kunder”, siger Toni Ylitalo, SQ Product line ansvarlig hos Steelwrist.

For yderligere information, venligst kontakt:

Stefan Stockhaus
CEO
Steelwrist AB                                                                      [email protected]
+46 709981321

Sandvik kontakt:

Jari Paajanen
Product Line Manager demolition tools, booms, other attachments
Sandvik Rock Processing Solutions, Attachment Tools
[email protected]
Tel +358 20 544 151