Steelwrist Background
Please select market
×

Open-S – den åbne standard for automatiske koblinger

30 sep 2020

PRESSMEDDELELSE

I dag lanceres Open-S – en standard for automatiske koblinger til gravemaskiner. Førere kan kombinere hurtigskifter, tiltrotatorer og redskaber fra forskellige producenter, der indgår i standarden, og så ved de, at redskaberne er kompatible med hinanden. Produkter, der overholder standarden, er mærket “Open-S”.

– Åbne standarder gør hverdagen nemmere, uanset om det er stik i stikkontakter, computerforbindelser eller lynkoblinger til gravemaskiner. Open-S bygger også videre på den uafhængige og etablerede standard, der allerede findes for lynkoblinger, nemlig S-standarden, forklarer Stefan Stockhaus, adm. direktør hos Steelwrist AB.

Sammen med Anders Jonsson, adm. direktør hos Rototilt Group AB, er de initiativtagere til Open-S.

– Vi tror på en sund konkurrence, hvor branchens aktører konkurrerer om at have de bedste produkter. Vi ønsker ikke at låse kunder fast i en lukket grænseflade. Hvis kunden køber en tiltrotator hos Rototilt, skal der være sikkerhed for, at hydrauliske redskaber, der overholder Open-S-standarden, passer sammen, siger Anders Jonsson, adm. direktør hos Rototilt.

FRIHED, TRYGHED OG UDVIKLING

Standarden bygger på tre grundsøjler: Slutkundens frihed til at vælge udstyr, trygge sikkerhedsløsninger og fortsat teknologisk udvikling.

– Da vi er blevet enige om, hvordan produkterne skal sammenkobles, kan kunderne frit vælge i sortimentet hos de producenter, der indgår i standarden. Det bliver tydeligere, hvad der passer sammen, og hvilke garantiforpligtelser der gælder, forklarer Anders Jonsson.

Både Steelwrist og Rototilt vidner om, at flere og flere skifter til denne type løsning. Open-S-standarden gør det lettere for entreprenører at tage første skridt mod et automatisk koblingssystem.

ÅBEN OG UAFHÆNGIG ORGANISATION

Open-S ejes og administreres af en uafhængig organisation, Open-S Alliance, som så ledes af et råd af teknikere fra medlemsvirksomhederne, der i øjeblikket er tiltrotatorproducenterne Steelwrist og Rototilt. Og flere medlemmer er velkomne:

– Gennemsigtighed er selve pointen. Enhver seriøs aktør, der tror på nytten af en fælles standard, er velkommen. Vi er allerede i forhandlinger med flere producenter, der ønsker at indgå i standarden, siger Stefan Stockhaus.

Standarden har sin egen hjemmeside med alle oplysninger: opens.org

Kontakt
Anders Jonsson, adm. direktør, Rototilt Group AB, +46 70-590 09 49 anders.jonsson@rototilt.com

Stefan Stockhaus, adm. direktør, Steelwrist AB, +46 70-998 13 21 stefan.stockhaus@steelwrist.com